Dagtilbud Sydøsts Kostpolitik
Vi forholder os til sundhedsstyrelsen 8 kostråd:
- Spis varieret og ikke mere end kroppen har brug for.
- Spis frugt og mange grønsager
- Spis mere fisk og mindre kød
- Vælg fuldkorn og bælgfrugter
- Vælg magre mejeriprodukter
- Spis mindre mættet fedt og flere planteolier
- Spis mindre salt og sukker
- Sluk tørsten med vand
Vi tager hensyn til eventuelle allergier og religion. Dog behøver vi en læges anvisning ved speciel diet. Dette fordi kostrådene tilråder en varieret kost og vi ikke bør eliminere fødevaregrupper fra barnets valgmuligheder uden grund.
Børnene i dagtilbuddet har hovedsageligt kostordning, med undtagelse af en enkelt afdeling. Kostordningen er mad hele dagen. Dvs. forældrene medbringer ikke mad på daglig basis. Vi tilstræber, at begge løsninger sikrer at maden følger sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Vuggestuebørn får tilbudt både mælk og vand til måltiderne, børnehavebørn får tilbudt mælk til morgenmaden og vand til resten af måltiderne. Dagtilbud Sydøst
Der differensers imellem børnehavekost og vuggestuekost. Vuggestuebørn får federe mad og spiser oftere.
Vores køkkenpersonale tilstræber at servere økologisk samt hovedsageligt servere årstidens råvarer.
Vi opfordrer til, at der ikke medbringes andre drikkevarer; medmindre at der er tale om en lægelig vurdering af, at barnet skal have andet end vand.
Det er grundlæggende forældrene, som bestemmer hvad deres barns kost skal bestå af, men når det drejer sig om uddeling, så bestemmer man pludselig også over andres børn. Derfor har dagtilbuddet følgende princip ved uddeling, at der kun uddeles for at fejre barnets fødselsdag.
Som dagtilbud har vi ingen holdning til om barnet får sukkerholdig mad såsom kage, sukker sødet yoghurt, kiks, is, sukkerdrikke og slik, men vi opfordrer til at dette serveres hjemme og ikke medbringes til dagtilbud. Barnets fødselsdag er en undtagelse.
Barnets fødselsdag er en vigtig begivenhed og skal selvfølgelig fejres. Her er det tilladt at dele ud på barnets gruppe Dog kun én ting. Det kan eksempelvis være et frugtfad, hjemmebagte boller, ostehaps, kage eller en is.
Der er forskel på hvad der er en god ide til hhv. børnehavebørn og vuggestuebørn, så gå i dialog med personalet.
Der ER særlige lejligheder såsom højtider og traditioner. Her tænker vi på jul, fastelavn, påske samt sommerfest. Afdelingen fejrer disse højtider og vil her tilbyde lidt sødt, som ellers ikke hører under sundhedsstyrelsens retningslinjer