Traditioner

Vi vægter traditioner højt; det er en del af vores kultur, giver tryghed og skaber fællesskab. Nogle af vores traditioner er bestemt af højtiderne, andre er specielle for netop vores vuggestue.

Vuggestuens fødselsdag

Vuggestuens fødselsdag, den 1. februar fejres med fødselsdagssang og hygge samt forskellige aktiviteter for børnene.

 

Barnets fødselsdage

Enhver fødselsdag fejres. På stuen fejres barnet med flag og fødselsdagssang. Det er altid en mulighed at uddele lidt mad eller andet til barnets fødselsdag. Vi opfordrer, at der kun medbringes en enkelt ting - frugt eller lign. (se dagtilbuddets kostpolitik nedenfor).

Nogle forældre vælger at invitere os hjem til fødselsdag, vi kommer gerne, hvis det er praktisk muligt.

Se Dagtilbud Sydøsts kostpolitik her

 

Fastelavn

Til fastelavn slår vi katten af tønden - om eftermiddagen er der fastelavnsboller. Børnene må gerne møde udklædte.

 

Påske

Den sidste fredag inden påske, gemmer vi påskeæg på legepladsen og spiser fælles påskefrokost.

 

Jul

I julemåneden kommer julemanden dagligt på besøg på alle stuer med frugt.

 

Julegudstjeneste

Vi deltager i Johanneskirkens julegudstjeneste, som er arrangeret specielt for daginstitutionerne i Vorup.

 

Juleafslutning

Den sidste fredag inden jul - vi synger og danser om juletræet og slutter af med fællesspisning, menuen er risengrød.