Fødselsdag

Vi vil rigtig gerne være med til at fejre dit barns fødselsdag!

I børnehaven fejrer vi barnets 3 års fødselsdag på stuen. Det gør vi med fødselsdagssang og flag. I er som forældre velkomne til at deltage og/eller evt. medbringe noget som jeres barn kan dele ud.

Når jeres barn fylder 4 år, kommer stuen gerne på besøg og fejrer dagen.

Hvis jeres barn når at fylde 5 år inden han/hun starter ved Dragerne, kommer vi også gerne til fødselsdag.

Hos Dragerne fejres dagen i festligt lag på stuen, og I er som forældre, også her velkomne til at deltage og/eller medbringe noget jeres barn kan dele ud.

Når vi kommer til fødselsdag er det vigtigt at maden kan erstatte en madpakke. Det vil sige et sundt måltid mad som børnene kan blive mætte af. Til dessert må børnene evt. gerne få et stykke kage. Vi vil dog ikke modtage slikposer. Vi har en inspirationsmappe med bl.a. anbefalinger, menuforslag, opskrifter mm. Mappen må lånes med hjem et par dage.

Vi henviser i øvrigt til vores kostpolitik.

Se kostpolitikken her