Madordning

Der dufter af mad hver dag i Essenbækken. Vi har nemlig Marianne, der laver mad.

I børnehaven har vi en såkaldt frokostordning. Marianne, som er vores køkkenassistent, laver hver dag mad til os. Hun tilstræber at lave sund, varieret og velsmagende mad, som er økologisk i det omfang det kan lade sig gøre. Der serveres minimælk til maden.
Der er forældrebetaling for frokostordningen.

Læs mere om frokostordningen her

Nogle dage er børnene med til tilberedning af maden. Det betyder meget for dem, at de har været med til at lave maden. Det giver dem noget ejerskab og gør det ofte lettere for dem, at smage på nye ting.

Når vi spiser frokost, sidder vi i vores mindre grupper, sammen med den voksne. Børnene motiveres til at smage på meget forskellig mad - hvis de ikke kan lide det der serveres, er der mulighed for at få en rugbrød. Der tages selvfølgelig hensyn til børn med fødevareallergier.

Udover frokosten, har børnene mulighed for at spise morgenmad i børnehaven mellem kl. 6.30 og 7.30. Der serveres havregryn, cornflakes og mælk.

Midt på eftermiddagen spiser vi frugt. Børnene skal selv have en frugtpose med. Vi anbefaler, at frugtposen indeholder et stykke frugt og et stykke brød. Det er ikke nødvendigt, at medbringe drikkedunk. Der serveres vand til frugten. Der er et køleskab i baggangen til børnenes frugtposer. Husk at tage gamle frugtposer med hjem!

Se Randers Kommunes kostpolitik her